Borderline er et ældre begreb, som alligevel ofte bruges blandt fagfolk. Den korrekte betegnelse er Personlighedsforstyrrelse eller Pseudoneurose.

Hvis man har en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, handler man ofte impulsivt og uoverlagt, uden at tænke på konsekvenserne. Man er lunefuld og uforusigelig. Man har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bremses i at følge sin lyst og impulser, og man kommer let i konflikt med andre.

Der findes to typer emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse

Impulsiv type

Er kendetegnet ved at man har svært ved at kontrollere sine impulser og følelser.

Borderline type

Er kendetegnet ved, at man foruden vanskeligheder med at kontrollere impulser og følelser, har meget svært ved at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene til andre mennesker bliver ofte intense men ustabile, og man har en tendens til splitting. Man svinger meget mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker. Det er også karakteristisk, at man har en meget lav identitetsfølelse, og ofte skifter meninger og holdninger, alt efter hvem man er sammen med.

 

Der er flere faktorer, som kan medføre Borderline. Hvis nogen i ens familie har emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse eller depression, er der større risiko for at få personlighedsforstyrrelse. En mindre hjerneskade (eksempelvis ved for lidt ilt ved fødslen), kan medføre personlighedsforstyrrelse. Endelig kan en ustabil barndom, eksempelvis på grund af forældrenes misbrug, seksuelle eller fysiske overgreb, eller hvis man har været meget overladt til sig selv, medføre at barnet udvikler personlighedsforstyrrelse. Blandt fagfolk anvendes begreberne omsorgssvigt eller tilknytningsforstyrrelse ofte i relation til de venskeligheder der kendertegner børn, unge og voksne med borderline / personlighedsfortyrrelse.